Janus Lilholm Heie

Ansvarlig for kundetilfredshed, civilingeniør

Hos Enversion arbejder jeg med:
At sørge for, at vores kunder er glade for de løsninger, vi leverer, og fremfor alt at det er de rigtige løsninger, der skaber en målbar effekt for den enkelte kunde. Når man køber en dataløsning, kan det være en kompleks affære, og de mennesker, der skal bruge løsningen, tænker ikke nødvendigvis på samme måde, som dem, der skal udvikle dem – og omvendt. Jeg forsøger at tænke lidt i begge retninger og at se den enkelte løsning i et større perspektiv for kunderne. Alt sammen for at sikre, at det, vi leverer, bliver en succes og reelt flytter noget for den enkelte kunde.
 
Fagligt interesserer jeg mig for:
At nedbryde de problemer, vores kunder kommer med til en løsning, der kan implementeres. Jeg kan faktisk blive helt høj, når jeg står ved tavlen og ideudvikler sammen med andre, og vi kommer derhen, hvor vi kan se, præcis hvad der skal til. Og så synes jeg, det er meget spændende med de perspektiver, der ligger i at anvende metoder som machine learning til at ændre tingenes tilstand radikalt til noget bedre. Mulighederne er jo enorme inden for så mange områder.
 
I min fritid er jeg engageret i:
Min familie med mine unger og min kone, at passe mit hus og sørge for at få en nogenlunde passende mængde motion og al den slags.