At se sammenhænge og skabe værdi gennem data

Fra helikopterperspektiv til målbar værdiskabelse

Ambitionen hos Enversion

At se verden i helikopterperspektiv

Vi vil skabe værdi for samfundet via indsamlede data

Det, vi kan hos Enversion, er at udvikle programmer, der gør det muligt at få et overblik over datamængder, der er så store, at den menneskelige hjerne må stå af. Ud over at overskue alle disse data, er vi eksperter i at bygge algoritmer og træne dem, så det er muligt at skabe værdi på kryds og tværs af mange forskellige systemer. Det gør vi ved hjælp af metoder som datamodellering og kunstig intelligens, hvor vores kompetencer er i verdensklasse.

ENVERSION_AH_logo_centered_RGB.png (1)

Historien bag Enversion

Det er ønsket om at gøre danskerne til det sundeste folk i verden, der oprindeligt var drivkraften bag Enversion, da firmaet så dagens lys i 2009.

Yes, du læste rigtigt! Det har vi nemlig alle chancer for at blive. For der findes ikke andre lande i verden, hvor man gennem de seneste mange år har ført så omfattende registre over et folks sundhedstilstand som i Danmark.

Mængderne af data om danskernes sundhed er nemlig enorme. Og disse data kan ultimativt redde liv, hvis de bliver samlet, bearbejdet og integreret i det daglige arbejde i sundhedsvæsnet.

Det er denne grundlæggende drøm om, at den rette behandling af alle disse data kan være med til at give danskerne et sundere og længere liv, der hele vejen igennem har været drivkraften for grundlæggeren af Enversion, Jacob Høy Berthelsen.

Siden har både firmaet og de mennesker, der er en del af holdet, været gennem store udviklinger, og vi har valgt at lade Enversion og vores produkter og visioner udvikle sig tilsvarende. Derfor satser vi ikke udelukkende på at levere løsninger, der omhandler sundhed, men arbejder bredt inden for vores kompetencefelt.

Vores DNA, som er en faglighed i verdensklasse inden for datamodellering og kunstig intelligens, er stadig udgangspunktet for vores forretning sammen med visionen om, at vores løsninger skal skabe reel og målbar værdi for vores kunder.

Det, vi kan hos Enversion, er at udvikle programmer, der gør det muligt at overskue enorme mængder data og se på dem i helikopterperspektiv for derigennem få øje på sammenhænge, ingen mennesker vil kunne overskue. Men det kan en algoritme, og hvis man træner den rigtigt, kan den gøre det uhyre effektivt.

Det kan vi blandt andet, fordi vi aldrig tillader vores udviklere at smide data ud af en pulje, selvom de måske umiddelbart virker irrelevante. Men hvis man vil kunne se så mange sammenhænge som muligt, er ingen oplysninger irrelevante, og denne måde at gribe opgaverne an på betyder, at vi skiller os ud i branchen.

Historien bag Enversion omfatter også at ville noget anderledes end traditionelle tankegange med ofte foruddefinerede karriereveje, ledelseshierarkier og en sådan-plejer-vi-at-gøre-mentalitet. Hos os vil være de bedste og tjene gode penge på at være det. Og vi tror på det er muligt, selvom vi ikke leder vores virksomhed eller går til opgaverne på gennemsnitlig vis.

Alt det og meget mere kan du evt. læse vores manifest eller se denne film, hvor Enversions grundlægger, Jacob Høy Berthelsen, fortælle om sine tanker om Enversion.