Enversion Young Talents

Enversion Young Talents

Inspiration og håb til fremtiden

ENVERSION_AH_logo_centered_RGB.png

Enversion Young Talents

En investering i og et håb om fremtiden

Enversion Young Talents er en mulighed for unge, dedikerede talenter, der kan have gavn af støtte – økonomisk såvel som intellektuelt – for at kunne komme videre inden for deres felt.

Kommer man ind under projektet, forventes det, at man arbejder dedikeret med at udbygge sit talent, samt at man er med til at udbrede kendskabet til Enversion A/S og det, vi står for.

Det er virksomhedens ledelse, der suverænt bestemmer fra sag til sag, hvordan og hvornår eventuel støtte uddeles.

Der er ikke tale om en formel, juridisk støtteordning, men om et projekt baseret på ønsket om at bruge vores forretning og det, vi kan, til at inspirere unge til blive bedre til det, de kan.

Vores ønske er at belønne dedikation og godt arbejde, så de unge talenter tager disse egenskaber med gennem studielivet og en skønne dag med ud på arbejdsmarkedet.

Enversion Young Talents er vores bidrag til at få passion og viden til at blive de drivende kræfter i fremtidens Danmark, så vi får skabt vækst og muligheder for alle i samfundet.

 

Fakta om Enversion Young Talents:

Formål:

  • At støtte børn og unge mennesker, der udviser et særligt talent for metoder, egenskaber eller områder, Enversion A/S lægger vægt på som virksomhed
  • At støtte og fremme interessen for arbejdet med og viden om anvendelsen af data til fordel for fællesskabet.
  • At støtte og fremme egenskaber som dedikation, disciplin og originalitet hos unge talenter.

Hvordan:

Støtten kan falde på flere måder, f.eks. i kraft af:

  • Økonomisk tilskud, så talentet kan udfolde sig yderligere.
  • Løbende råd, vejledning og mentoring af en eller flere af Enversions medarbejdere.
  • Tilskud til studieophold eller lignende, der kan øge interessen og skærpe talentet.

Hvornår:

Enversion A/S udvælger løbende de talenter, man ønsker at støtte samt i hvilket omfang og hvor længe.

For yderligere oplysninger kontakt administrerende direktør Thomas Schultz, 2282 8513.

Unge Asger under Enversions vinger

Torsdag 4. februar 2016 var Enversions administrerende direktør Thomas Schultz og analytiske direktør Bo Thiesson værter for en konference om kunstig intelligens.

En af tilhørerne var en 17-årig ung mand, der havde pjækket fra skoledagen på sit gymnasium i Køge for at tage toget til Aarhus og deltage.

Det var Asger. En lynende intelligent fyr, der interesserer sig for blandt andet naturvidenskab og kunstig intelligens.

Det ene førte til det andet, og Asger, der hedder Schultz til efternavn, er i dag en del af Enversions projekt, Enversion Young Talents.

- Vi mødte en superintelligent ung mand, der overvejede at uddanne sig inden for vores felt. Det, synes vi, kunne være et rigtig god ide, og derfor har vi foreløbig valgt at lave en aftale med Asger om, at vi inviterer ham på besøg nogle gange om året, så han kan få en ide om, hvad det vil sige at anvende datalogi og kunstig intelligens i praksis. Forhåbentlig synes han, det er så spændende, at han vælger at gå i den studieretning. Han har helt sikkert evnerne til det, siger administrerende direktør Thomas Schultz.

17-årige Asger, der går i 2. g, glæder sig til at lære mere om kunstig intelligens og de muligheder, der ligge inden for det felt.

- Jeg har altid været ret glad for matematik, naturvidenskab og computerteknologi. Jeg synes, det er spændende, at man kan bruge metoder inden for de felter til at løse mange forskellige problemstillinger, og jeg glæder mig til at blive klogere på især kunstig intelligens, siger Asger, som regner med at læse videre på DTU efter gymnasiet.

- Med risiko for at lyde frelst, så synes jeg, det er en vigtig ting, at virksomheder er med til at vække interessen for deres respektive fagområder blandt unge mennesker. Her fik vi chancen med Asger, og så ser vi, hvor det fører hen. Han har evnerne, vi har ekspertisen, siger Enversions administrerende direktør.

 

 

IMG_7703.JPG

Karl den Seje løser Rubiks terning

Karl Taagaard Hansens koncentrerede personlighed og hans målrettede interesse for at løse Rubiks terning gik lige i hjertet hos Enversions direktør, Thomas Schultz.

- Det er ikke alle, der er skabt til fodbold, håndbold og andre af de gængse holdsportsgrene. Nogle mennesker mestrer til gengæld det mere skæve og finurlige, og den slags har jeg helt sikkert et blødt punkt for. Fascination, disciplin og fremskridt skal belønnes, også selvom det finder sted inden for et område, der ikke lige ligger inden for gennemsnittet, siger Thomas Schultz om årsagen til, at Karl blev første deltager i projektet Enversion Young Talents. 

Han er bare 11 år gammel, og han kan løse en Rubiks terning på under 11 sekunder. Han deltager løbende i konkurrencer, og det slider en hel del terninger op på ret kort tid. 

Det er her, Enversion kommer ind i billedet og sørger for, at Karl den Seje har friske terninger og øve sig på. 

- Karls systematiske og disciplinerede tilgang til sin sport kaldte i den grad på anerkendelse, og den viser vi ham ved at sørge for, at han kan købe ordentligt udstyr, så han fortsat han forbedre sine resultater, siger administrerende direktør for Enversion A/S, Thomas Schultz.

Du kan se Karl lære fra sig her. 

Og her kan du se ham omtalt i Aarhus Stiftstidende.