Om Enversion

Vi arbejder for at data skal bruges begavet

Drømmen om

at gøre en forskel

mathias ved skærmen

Om Enversion A/S

Enversion A/S er en IT-virksomhed bestående af en flok passionerede mennesker, der er eksperter inden for maskinlæring og kunstig intelligens. Vi arbejder for at gøre mennesker og maskiner til stærke teams, der supplerer hinanden i at nå frem til at træffe de bedste beslutninger. Vi kalder det for datadrevet beslutningsstøtte.

Vores grundlæggende produkt består i at udvikle skræddersyede digitale assistenter, der gør det muligt at være proaktiv i stedet for reaktiv – uanset branche. Det vil sige dataløsninger, der konstrueres sådan, at de lærer af præcis de data, de får adgang til. Vi fodrer computeren løbende med enorme mængder data – ofte fra flere forskellige kilder – og så leder den efter mønstre og uregelmæssigheder. På den måde får eksperter og andre beslutningstagere mulighed for at basere deres beslutninger på fakta og erfaring i et omfang, der hidtil ikke har været muligt. Ganske enkelt fordi computeren kan overskue større mængder af oplysninger og håndtere dem hurtigere, end den menneskelig hjerne nogensinde vil kunne.

Vores vækststrategi for 2016-2019 er aggressiv og fokuseret på at skabe intelligente assistenter til datadrevet beslutningsstøtte. Vi driver en agil forretning, hvor vi inden for vores kernekompetencer forbeholder os retten til at springe på et forretningsområde, hvis vi synes, det giver mening. Vi tror på udvikling og udfordrer det bestående, hvis vi synes, det trænger. For eksempel inden for sundhedsvæsnet, hvor vi er ivrige fortalere for at anvende data meget mere begavet til både forebyggelse og behandling, end vi gør i dag.

Det er, når vi kan få lov til at forene teknologiens fortræffeligheder med vores kunders behov og ønsker, at vi synes, vores formål er opfyldt her hos Enversion. At gå på arbejde skal helst tjene et større formål end blot at betale vores løn, og derfor lægger vi stor vægt på arbejdsglæde, passion og vores grundlæggende ønske om at være med til at ændre verden til det bedre, gøre en reel forskel for vores kunder og samtidig drive en god forretning. 

Vores værktøjskasse består af de nyeste data science-teknikker som for eksempel kunstig intelligens, machine learning, data mining, text mining og operationsanalyse. Vi anvender i dagligdagen udviklerværktøjer som eksempelvis Microsoft SQL, SAS, R, Python og C#.

Du kan læse mere om vores arbejdsprocesser her, historien bag Enversion A/S her og lære os bedre at kende her.