Enversions direktører fortalte om kunstig intelligens

Bo Thiesson underviser

Mange lyttede til vores foredrag om kunstig intelligens

Omtrent 100 personer lyttede med enten fra konferencesalen i Aarhus eller via livestream, da Enversions administrerende direktør Thomas Schultz og analytisk direktør Bo Thiesson holdt et par timers foredrag om maskinlæring og kunstig intelligens torsdag 4. februar. 

For at hive begreberne ned på jorden, havde direktørerne blandt andet været hjemme og låne ungernes Lego. Det blev brugt til  en mere populærvidenskabelig gennemgang af begreberne. 

Hos Enversion er kunstig intelligens og maskinlæring helt centrale metoder, som vi dagligt arbejder med.

Perspektiverne i at anvende dem er fantastiske. For eksempel kan man forestille sig, at læger og andet personale inden for sundhedssektoren kan få massiv støtte i deres arbejde.

Ved hjælp af maskinlæring og kunstig intelligens kan man nemlig få et system til at overskue og se mønstrene i enorme mængder data. Og hvis man kan se, der tegner sig et mønster, kan man bruge den viden, når man står og skal træffe en beslutning. 

Hvis du vil se foredraget, kan du klikke her.