Konference om sundhed og kunstig intelligens

Tag med til Enversion konference om sundhed og kunstig intelligens anno 2018 - det er ganske gratis

Bo Thiesson underviser

Bliv klogere på sundhed og kunstig intelligens

KUNNE DU IKKE DELTAGE? FORTVIVL IKKE. HELE KONFERENCEN, DER BLEV LIVESTREAMET, LIGGER INDE PÅ VORES FACEBOOKSIDE. 

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig lige her.

Vi har gjort det to gange før og fået stor ros for det. Så nu gør vi det igen! Inviterer til konference om, hvordan kunstig intelligens og intelligente assistenter kan give os alle sammen mere og bedre sundhed for pengene.

Det gør vi torsdag 8. februar 2018 fra klokken 13.00 til 18.00 på Centralværkstedet, Værkmestergade 9 i Aarhus.

I vanlig populærvidenskabelig stil, vil vi introducere dig for, hvad kunstig intelligens og intelligente assistenter er for nogle størrelser, og hvordan anvendelsesmulighederne specifikt er inden for sundhedssektoren. Faktisk er det ikke længere et spørgsmål om ”hvis”, men ”hvordan” kunstig intelligens vil kunne bruges til at optimere på sundhedsområdet. Vi vil gerne fortælle, hvordan vi ser potentialet og præsentere nogle konkrete eksempler på, hvad vi arbejder med hos Enversion lige nu.

For eksempel vil Per Dahl Rasmussen fortælle om sit projekt om forudsigelse af hjertetilfælde, og Simon Lauritsen fortæller om vores spændende arbejde med et projekt om senfølger støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Program:

13:00 Ankomst Klassifikation af deltagerne

13:15 Velkommen og introduktion til dagen v. Enversion

Om dagens program og konkurrencen "Historier fra 2018 - hvad tror DU fremtiden bringer?".

Drømmen om et bedre sundhedsvæsen.

3 teknologier/applikationsområder du skal holde øje med i 2018.

13:50 Case: Kunstig intelligens kan redde liv v. Enversion

Trædesten på rejsen mod et proaktivt sundhedsvæsen og en ultrakort ”maskinlæring for dummies"

Sådan kan man forudsige akutte indlæggelser med maskinlæring.

14:30 Sådan får vi udnyttet mulighederne - v. Janus Laust Thomsen, klinisk professor, Aalborg Universitetshospital

Integration af kunstig intelligens i den kliniske praksis.

15:00 Videohilsen v. Jacob Stengaard Madsen, regionsdirektør, Region Midtjylland

Hør om Region Midtjyllands visioner for arbejdet med kunstig intelligens.

15:05 PAUSE: Kaffe, the, kage og klassifikationsbaseret networking


15:30 Case: Kunstig intelligens kan sikre bedre livskvalitet for patienter - v. Enversion

Sådan skal maskinlæring øge forståelsen af senfølger ved brystkræft. 

15:45 xAI – hvad for en fisk? -  v. Enversion

Fremtiden stiller skrappe krav til at maskinlæringsmodeller kan begrunde deres beslutninger.

16:00 Fremtiden set med Microsoft-briller, v. teknisk direktør Ole Kjeldsen, Microsoft

Få et spændende og eksklusivt kig ned i Microsofts AI-udviklingsrum!

16:30 Det algoritmiske samfund - problemer og løsninger - v. Kaare Petersen, AI-ekspert, Implement Consuting Group

Hvad kan vi reelt forvente os af AI og hvilke udfordringer bør vi fokusere på i dag?

Hvilke bekymringer skal vi lige så godt udskyde til en fjern fremtid?

Oplægsholderens ædruelige blik på både kunstig intelligens og naturlig stupiditet. 

16:55 Videohilsen v. Jørgen Schøler Kristensen, sygehusdirektør, DNU

Vigtige pointer om etik og moral i debatten om kunstig intelligens.

17:00 Afrunding på den ikke-tekniske del af Sundhed og Kunstig Intelligens 18

Lodtrækning om seje præmier blandt dagens bidrag til ”Historier fra 2018”.

Farvel og tak til de, der ikke tænder på de tekniske detaljer i f.eks. LSTM-modeller.

17:10 Q&A-panel (Advarsel: Teknisk farvand forude)

Et panel af eksperter besvarer og drøfter tekniske spørgsmål indsamlet i løbet af dagen!

18:00 Farvel og tak for i dag

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig lige her.

Inviter gerne dine kolleger eller andre, der kunne tænkes at synes, det er interessant, med. Det vil glæde os. 

Vi ses!

Vil du vide mere? Så ring til Sofie Grue Haumann på telefon 51 26 32 69